CBAM trådte i kraft i sin endelige ordning i 2026. Lær om compliance-krav, certifikatomkostninger, rapporteringsregler og kommende ændringer.

Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) er en EU-politik, der er udformet til at håndtere CO2-lækage som følge af import af visse produkter med højt CO2-indhold, hvor CO2-intensiv produktion flyttes til lande med lavere elomkostninger og mindre strenge dekarboniserings- og rapporteringskrav. CBAM gælder for import af cement, aluminium, jern og stål, gødning, elektricitet og brint.

En overgangsfase løb fra oktober 2023 til december 2025, hvor importører af CBAM-omfattede varer skulle rapportere de CO2-udledninger, der var indlejret i deres import.

CBAM gik over til den endelige ordning den 1. januar 2026, hvilket kræver, at importører køber og afleverer CBAM-certifikater svarende til deres rapporterede indlejrede emissioner.

CBAM-overholdelseskrav for importører

Alle organisationer, der forventer at importere varer, der er omfattet af CBAM, og som over minimumstærsklerne er fastsat, skal ansøge om status som autoriseret CBAM-deklarant senest den 31. marts 2026. For at fortsætte med at importere ud over minimumskravene skal virksomheder have enten et gyldigt CBAM-kontonummer eller et ansøgningsreferencenummer, herunder for import foretaget før ansøgningsfristen.

For cement, aluminium, jern og stål samt gødning gælder en vægtbaseret tærskel på 50 tons pr. kalenderår. Organisationer, der importerer mindre end denne mængde, er ikke forpligtet til at overholde reglerne. Der er ingen minimumstærskler for brint eller elektricitet, hvilket betyder, at al import af disse varer er inkluderet i CBAM.

Årlige CBAM-erklæringskrav

Autoriserede CBAM-deklaranter skal indsende en årlig CBAM-deklaration inklusive beregnede emissioner. Emissionerne skal enten bruge faktiske data eller standardværdier leveret af Europa-Kommissionen. For at undgå undervurdering og give incitamenter til brugen af ​​faktiske data er standardværdierne oppustet med 30 %.

Køb af CBAM-certifikater

Når en organisation har deklareret de indlejrede emissioner i sin import, skal CBAM-certifikater købes og afleveres for at dække hver tCO2e af indlejrede emissioner, der rapporteres. Den første afleveringsfrist er den 30. september 2027 og dækker emissioner fra rapporteringsåret 2026.

CBAM-certifikater prissættes i overensstemmelse med EU's emissionshandelssystem (EU-ETS), startende fra en kvartalsvis gennemsnitspris for 2026 og op til en ugentlig pris fra 2027. Hvis en import tidligere har været underlagt CO2-afgifter i et tredjeland, vil den allerede betalte pris blive fratrukket den pris, der skal betales i henhold til CBAM. For at forenkle denne proces vil EU stille standardpriser på CO2 i tredjelande til rådighed sammen med godkendte beregningsmetoder.

Fremtidige foreslåede CBAM-ændringer

I december 2025 offentliggjorde Europa-Kommissionen forslag til ændringer i CBAM baseret på feedback og resultater fra overgangsfasen. Disse forslag har til formål at styrke mekanismen og støtte EU-industrien.

Udvidelse til downstream-produkter: Fra den 1. januar 2028 vil CBAM's anvendelsesområde blive udvidet til at omfatte yderligere 180 stål- og aluminiumsintensive produkter, primært maskiner og apparater. Dette har til formål at forhindre, at CO2-lækage flyttes downstream i forsyningskæden gennem produktionsflytning eller erstatning af EU-fremstillede varer med importerede alternativer.

Yderligere foranstaltninger mod omgåelse: EU har foreslået foranstaltninger til at imødegå de risici, der er identificeret i overgangsperioden for omgåelse. Aluminium- og stålskrot fra præforbrugerindustrien er inkluderet i CBAM-beregningerne; rapporteringskravene er blevet skærpet for at forbedre sporbarheden; og Europa-Kommissionen har fået beføjelse til at anmode om yderligere dokumentation eller anvende landestandardværdier, hvor de faktiske værdier anses for at være upålidelige.

Midlertidig dekarboniseringsfond: Der er oprettet en midlertidig fond for at støtte EU-producenter af CBAM-omfattede varer og afhjælpe tabt konkurrenceevne. Denne fond vil blive brugt til at refundere en del af EU-ETS' CO2-omkostninger for varer, der fortsat oplever risiko for CO2-lækage.